”JEG BLOGGER, DERFOR ER JEG”

Review:Udvalget af forførende og glossy kvalitetsmagasiner har vokset sig enormt de seneste ti år. Derfor er det en fordel med en smule hjælp til at navigere rundt. Et magasin, der er en omtale værd, er det nye London mode- og livsstilsmagasin Sketchbook Magazine, der sendes på gaden fire gange årligt. Magasinet slår sine folder indenfo

r kreativitet, design og opfindsomhed, og viser særligt gerne den kreative proces frem for læseren, frem for kun det færdige resultat. Og så beskæftiger bladet sig med politik og livsstil i en cocktail, der føles helt naturlig og forfriskende.

Premierenummeret har således blogging som hovedtema og byder på interviews med Londons blog-prinsesse Susie Lau fra Style Bubble og mystiske Diane Pernet fra A Shaded View on Fashion. Den kun 23-årige Wafa Alobaidat er hjernen bag den nye udgivelse, der er rigt på illustrationer, tegninger og billeder og som tager mode, kultur og kunst seriøst uden at tage sig selv for alt for seriøst.

Link:http://www.cover.dk/index.php?id=320516